Close

Brian Teglgaard - Astrolog

Brian Teglgaard er uddannet diplomastrolog fra Skandinavisk Astrologiskole på Nørrebro i 2006 og har siden 2007 haft egen virksomhed, Stjernesvar.dk, og sidenhen har han startet sin egen astrologiskole.

Igennem årene har Brian svaret på flere hundrede spørgsmål via sin online-service og igennem personlige konsultationer. Udover dette, holder han årligt flere foredrag, workshops og home-parties om astrologi.

Hvad kan astrologien bruges til?

Du kan bruge astrologien til at give et spejlbillede af dig selv, og det er sandsynligt, at astrologen kan pege på ressourcer, du ikke selv har fået øje på.

I billedesprog er det populært at sammenligne klienten med en kaptajn ombord på sit sejlskib på åbent hav, og astrologen med en navigatør, der laver søkort og vejrudsigt, som du kan navigere efter. Du bestemmer jo selv, om du vil følge kortet, og hvis astrologen har lovet uvejr og modvind, ja så kan et skib som bekendt sætte sine sejl, så det er muligt at sejle mod vinden. På denne måde bestemmer du selv, hvordan du vil navigere, og stjernerne har således ikke planlagt alt. Mange af livets valg træffer du måske også først efter råd fra familie, venner og kolleger. Astrologen er også en rådgiver og sparringspartner, men hvor du stadigvæk bagefter træffer dine egne valg.

Måske får du lyst til at prøve…?